10 gode råd til SEO

10 gode råd til SEO

10 gode råd til seo

Den mest simple årsag og det bedste argument i sig selv til at benytte sig af SEO, er at intet mindre end 80% af alle konverteringer starter på Google. Vil man have besøgende til sit website eller til sin webshop, så er det efterhånden bare blevet en nødvendighed hvis man vil holde trit med sine konkurrenter. I en meget forenklet formulering så handler SEO i bund og grund om, at du tilpasser og former din hjemmeside eller webshop så søgemaskinerne vurderer at forbrugerne får den fornødne information.

80 procent, som søger på Google ser top 3, så brug den nødvendige tid på, at få din hjemmeside til at lægge højt på Google. Vi vil her på siden komme med 10 gode råd, som kan påvirke din placering på Google i en så positiv grad, at hvis rådene bliver fulgt, så kan det ses på omsætningen.

Nr. 1:

Søgeordsanalyse

Noget af det første man foretager sig når man går igang med at optimere sin hjemmeside eller webshop er, at lave en søgeordsanalyse. Det gør man for at hjælpe sig selv med bedre at kunne identificere de ord og fraser ens potentielle kunder benytter sig af. Dette er også noget man tager højde for når man skal lave produkt-/varebeskrivelser til en webshop, hvor man sælger produkter online. Det kan også være i forbindelse med ydelser man sælger online, så som kurser eller anden form for konsulentarbejde.

Det du gør er at undersøge hvad dine potentielle kunder ordret skriver når de søger på Google. Især hvad de skriver for at komme ind på dit site. Det er lige netop de ord, som har en meget stor værdi og de søgninger man skal fokusere ekstra meget på for, at skabe endnu mere trafik. Så gælder det selvfølgelig også om at finde ud af hvor stor konkurrencen er på de søgeord, man gerne vil fokusere på – kan det betale sig, eller skal man fokusere på nogle ord hvor konkurrencen er mindre?

Googles mission siden etableringen har været at hjælpe forbrugerne og gøre det nemt at danne sig et overblik over udvalget af det man efterspørger. Derfor har Google selvfølgelig også udviklet et værkstøj til dem, der sidder på den anden siden af bordet. Googles søgeordsplanlægningsværkstøj gør det muligt at skabe sig et overblik over hvor mange søgninger diverse ord får om måneden. Her finder man hurtigt ud af om et potentielt søgeord overhovedet er værd at satse på.

Hvis søgeordet har mindre end 1000 søgeninger om måneden, og der allerede er forholdsvis stor konkurrence på netop det søgeord, så kræver det usandsynligt meget arbejde, men uden garanti for ”gevinst”.
Det er altid tilfredsstillende, at se at ens arbejde har båret frugt, så sørg for at finde din nuværende placering på Google og notere den, inden du går i gang med at optimere din hjemmeside. På den måde kan du overvåge dine placeringer og vurdere hvor der skal gøres en ekstra indsats.

Noget af den bedste motivation der findes når man sidder med SEO, er selv de mindste positive resultater. Fordi man kan sidde og holde øge med statistikker og ændringer konstant. Google tilbyder et hav af gratis værktøjer, som gør det afsindig nemt at lave statistikker på mere eller mindre alt på din hjemmeside og indsamle en masse data, der kan optimeres på. Man kan lave rapporter, målsætninger og konstant optimere hjemmesiden så Google tilgodeser hjemmesidens rankering.

Nr. 2:

Indhold, indhold & indhold

Noget af det Googles yderst intelligente robotter ligger rigtig meget mærke til, når de analyserer og vurderer ens hjemmesides rankering på Google, er indholdet. Google vil tilbyde den bedste og mest relevante information eller produkt, i forhold til det deres mange millioner søger efter. Derfor er det uhyr vigtigt at ens hjemmeside eller webshop har en masse relevant indhold, som selvfølgelig kan identificeres med hjemmesiden hensigt, elller de produkter man eventuelt sælger på en webshop.

Et super effektivt redskab er at gøre det til en vane, at producere som minimun nyt indhold på hjemmesiden 1 gang om ugen. Jo oftere Google kommer forbi og tjekker din hjemmeside igennem, og der ligeledes vil være nyt indhold, jo hurtigere vil Google komme tilbage og tjekke hjemmesiden igen. Nyt og relevant indhold skaber en særdeles positiv cirkel, hvor Google registrerer at der konstant bliver produceret nyt og brugbart indhold, som leverer den fornødne kvalitet og information, som Googles brugere efterspørger.

Er man derimod knap så god til at levere indhold kontinuerligt, så vil man stille og roligt blive besøgt færre gange af Google, og ens rankering vil derfor falde i takt med at ens konkurrenters rankering forbedres. Kort sagt, hvis Google ikke kan se, at der er sket nogen ændringer på din side, vurderer Google ikke din side særlig højt og relevant.

Relevant indhold behøver bestemt ikke være den ene roman efter den anden, men kan godt være små artikler om emner, der skaber noget aktivitet på hjemmesiden. Det kan også være noget som rent faktisk giver læseren af hjemmesiden noget. Et eksempel kunne være opskrifter, et blogindlæg om hvad man har foretaget sig i dag, eller en tredje ting kunne være et par gode eller motiverende råd. En anden god måde at skabe relevant indhold er ved, at skrive om nogen af de produkter man sælger på sin webshop. Komme med en anmeldelse af produktet, hvordan man benytter det, hvilken kvalitet det er lavet af eller i.

Et videoklip er også indhold, og det er desuden super brugervenlig og kan gøres til en spændende og underholdende fremvisning af et produkt. Youtube er efterhånden blevet nettets næststørste søgemaskine, og bliver hyppigt brugt til at lave præsentationsvideoer til hjemmesider. Produktbeskrivelser betragtes bestemt også som relevant indhold, og hvis du kontinuerligt udvider dit sortiment, kan dette også skabe stor værdi.

Skabeloner giver en afsindig fed effekt og kan være med til at krydre designet på hjemmesiden op. Hvis sådanne skabeloner bliver lavet ordentlig og sat rigtigt op registrerer Google dem også, og tager dem selvfølgelig med i betragtningen om rankeringen af hjemmesiden.

Nr. 3:

Linkbuilding

En af de mest vigtige og afgørende, og alligevel sværeste værktøjer inden for SEO er linkbuilding. Hvad er linkbulding så? Jo, nu skal du høre – som det så tydeligt fremgår af navnet, så handler det om at ”opbygge” links. Det gælder om at få så mange links fra andre hjemmesider, som henviser til ens hjemmeside. Også kaldet indgående links. Google og resten af søgemaskinerne ser indgående links som anbefalinger og ranker din side blandt andet i forhold til hvor mange indgående links du får fra andre sider.

Men pas på! Det kan også skabe den helt modsatte effekt, hvis du overdriver brugen af indgående links. Det kan også skade mere end gavne hvis man linkbuilder fra irelevante hjemmesider, som overhovedet ikke beskæftiger sig med noget relateret til din hjemmeside. Men det er kun i få situationer at dette vil skade din rankering, dog vil mange indgående links fra relevante hjemmesider gavne din placering gevaldigt. Det er en kunst at mestre linkbuilding og her findes ingen lette og hurtige løsninger.

Der findes mange måder at linkbuilde på og nogle links er nemme at få, mens andre skal man gøre sig fortjent til. Man siger som tommelfingerregel at jo bedre rankeret hjemmesiden linket kommer fra, jo større værdi har det. Lettere måder at linkbuilde på er at deltage i diverse debatfora og finde relevante emner, som man så kan kommentere på og smide et link den vej igennem. Det gælder selvfølgelig om at gøre det på en moderat og saglig måde, så det også giver de andre i debatten noget informativt. Det kan også blive set som spam hvis man misburger denne fremgangsmåde, og det slår Google hårdt ned på.

En anden måde at linkbuilde på er gennem pressemeddelser. Send en pressemeddelse ud om det der adskiller din hjemmeside fra andre, og send den ud til en masse medier. Beslutter de pågældende medier at skrive om din hjemmeside vil det give et link, og formenligt et link med stor værdi. Man skal selvfølgelig kun begynde at linkbuilde når man synes man har tilstrækkeligt med indhold på ens hjemmeside, da man bestemt ikke får noget ud af at henvise en masse folk og så lander de på ens hjemmeside uden indhold – her vil Google formentlig straffe en. Så det handler om at producere en masse indhold og sørge for at kunne ”levere” noget til den besøgende, og så derefter skabe en masse larm omkring hjemmesiden og sørge for en masse aktivitet gennem indgående links.

Nr. 4:

Intern linkbuilding

Intern linkbuilding minder rigtig meget om ekstern linkbuilding, men har knap så stor værdi med hensyn til rankeringen af hjemmesiden. Der er dog noget værdi i det og det har en altafgørende stor værdi for brugervenligheden. Intern linkbuilding handler om at linke fra en side til en anden på ens hjemmeside eller webshop. Det kunne eventuelt være fra en beskrivelse af en samlet pakke af et par produkter i din webshop, hvor man nævner et produkt som også har en seperat og mere detaljeret beskrivelse på en anden side.

Så laver du et internt link og henviser til det pågældende produkt. Det handler grundlæggende om at gøre det endnu nemmere at navigere rundt på hjemmesiden eller webshoppen. Tålmodigheden hos forbrugerne nu til dags er næsten ikke-eksisterende og derfor skal man formindske antallet af klik. Også her handler det om at tilgodese forburgerne for, at Google tilgodeser netop din hjemmeside eller webshop og tildeler den en topplacering.

Nr. 5:

Udgående links

En ting man også bliver belønnet for af Google, er hvis man har udgående links til andre relevante hjemmesider. Søgemaskinerne ser links som elementer, der binder internettet sammen, som betyder at udgående links er med til at skabe det samlet fællesskab, som Googles grundlæggende mission er. Derfor giver det selvfølgelig også en stor værdi for SEO, og er med til at gøre placeringen på hjemmesiden endnu bedre. Det er selvfølgelig klart at selvom du skal sørge for at skabe udgående links, så handler det altid om at have flere indgående links end udgående links.

Nr. 6 & 7:

Overskrifter og punktform

Når du laver artikler eller tekster på din hjemmeside eller webshop, så er det meget vigtigt at du vælger dine overskrifter med omhug. Når du har lavet din søgeordsanalyse, så har du et meget bedre overblik over hvilke ord du skal holde fokus på. Når du har fundet frem til hvilke ord du skal bruge i dine overskrifter, så skal du benytte dig af H1 og H2, som indikerer at det her er en overskrift og det er det ord, der er fokus på. Det fanger Google nemlig hurtigere og hvis så indholdet til den overskrift er informativt nok, så ranker Google denne artikel eller side bedre. Søgemaskinerne vurderer punktopstillinger og fed skrift, som relevant for brugeren og derfor er dette også godt for SEO.

Nr. 8:

Meta oplysninger

Meta oplysninger beskriver hvad den pågældende side indeholder. Du skal både skrive en titel samt en kort beskrivelse. Title må højst være på 65 tegn og beskrivelsen må højst være på 145 tegn. Husk at have dit søgeord med, både i titlen og i beskrivelsen. Titlen kommer til at stå i fanebladet og beskrivelsen du skriver, er den beskrivelse der kommer frem når brugeren søger i Google.

Nr. 9:

Video

Video på hjemmesider er eksploderet i de seneste år. Ikke mindst er det godt til brugeren, det er også rigtig godt for søgemaskinerne. Det er godt for forbrugeren, da en video, f.eks. en profilvideo, giver et personligt indblik i en virksomhed. Yderligere er det godt for søgemaskinerne, da du via en video også har mulighed for at SEO optimere. Kald videoen en sætning, hvor et af dine valgte søgeord er repræsenteret. Skab yderligere links fra video til din hjemmeside.

YouTube er blevet den næststørste søgemaskine indenfor de sidste par år. Her har du mulighed for at lave din egen YouTube kanal, hvor du kan lægge en profilvideo, undervisningsvideoer eller andre video, der er relateret til din virksomhed.

Nr. 10:

Udnyt billeders alt tag

Billeder på din hjemmeside er først og fremmest til for brugeren, men hvis du udnytter billedernes muligheder fuldt ud, kan du også få Google til at læse dine billeder. Du udnytter det ved at skrive en beskrivelse på Image Alt Tag. Skriv en kort tekst og husk også at få dit søgeord med.

Når du har gennemgået de 10 punkter på din hjemmeside er du godt på vej til en placering i søgeresultaterne, Men det stopper ikke her! SEO optimering er en løbende proces. Du er nu godt på vej, men det er vigtigt at du hele tiden tænker SEO når du opdaterer og vedligeholder din hjemmeside.

Vi vil også meget gerne hjælpe dig med SEO optimering af din hjemmeside. Vi optimerer din hjemmeside, så den er helt klar til at blive fundet på Google. Kontakt os endelig lige her.